Prepping – hvad er det? Og hvad vil det sige at være en “prepper”?
Prepping kommer fra det engelske ord “prepared,” som betyder forberedt. Betegnelsen dækker over det fænomen at man forbereder sig på at kunne overleve i ekstreme krisesituationer, hvor hele – eller dele af – samfundet kollapser.
Det kunne fx være på grund af naturkatastrofer, terror, pandemier, eller den meget usandsynlige: zombie apokalypse.
En “prepper” er således en person, der forbereder sig på den værst tænkelige situation, hvor samfundets normale måde at virke på, er sat ud af spil. Det vil sige en situation, hvor man ikke længere bare kan gå ned i supermarkedet og købe mad og andre fornødenheder som fx toiletpapir og sæbe.
Der er heller ikke længere noget vand i vandhanerne, eller strøm i stikkontakten, for vandværkerne og elværkerne er sat ud af drift. Måske fordi de er bombet i smadder, eller en pandemi har gjort det af med alle dem, der er i stand til at opretholde deres funktioner.
Bevæger du dig ned i supermarkedet for at se om det alligevel stadig skulle være åbent, opdager du at lovløshed og kaos hersker udenfor. Folk er pressede, bange og desperate. Alle vil gøre, hvad de kan for at skaffe mad til sig selv og deres familier – koste hvad det vil.
Og det betyder at folk stjæler alt, hvad de kan komme i nærheden af, som de mener kan hjælpe dem. Alle fødevarer er væk fra butikkerne, og folk slår hinanden ned for en liter mælk, eller en pakke rugbrød.
Bliv indendøre
I sådan en situation er det bedst at blive indendøre – og barrikadere sig!
Læs vores indlæg om hjemmesikkerhed her
Men efter et stykke tid, måske kun et par dage, alt efter, hvor meget mad og drikke, I har i huset, bliver I nødt til at bevæge jer ud, for at finde noget at drikke og spise. Og derude er man i dén grad i fare.
Men hvis man var preppet på sådan en situation, ville det ikke være nødvendigt at gå ud. Så ville man kunne klare sig med, hvad man havde derhjemme af dåsemad, kiks, ris og vand i 20 liters dunke, og hvad man ellers havde forberedt lagre af med langtidsholdbar mad.
Dette er et scenarie, hvor prepping ville være kommet til gode.
Preppere, der tager deres prepping seriøst, foretrækker at bo på landet fremfor i byen, da man er alt for udsat i byen i tilfælde af kaos og lovløshed.
På landet vil man også kunne leve af at dyrke jorden og gå på jagt og på den måde være selvforsynende. Der er da også mange preppere, der tager jagttegn, netop så de har mulighed for at kunne jæge (og muligvis forsvare sig mod andre i ekstreme situationer).
Er prepping nødvendigt i Danmark?
Giver prepping overhovedet mening i et land som Danmark?
Danmark er et land, der aldrig rigtig har oplevet virkelig alvorlige katastrofer. Vi har ingen naturkatastrofer, såsom jordskælv og tyfoner, der hærger landet og gør at der ingen vand og elektricitet er længere. Af den grund betragter gennemsnitsdanskeren det nok for meget usandsynligt at der skulle indtræffe en katastrofe her.
Derfor er det heller ikke så mange, der mener at det er nødvendigt med prepping i Danmark.
Under coronakrisen (2020-2021) har man dog set en lille forsmag på, hvordan folk vil reagere under en katastrofe. Med udsigt til at man ikke kunne komme i supermarkedet det næste stykke tid, begyndte folk at hamstre. Det var i det små og nåede aldrig at blive grimt, som man fx så det i USA.
Men det gav en forsmag på i hvor høj grad og, hvor hurtigt folk kun tænker på sig selv først og fremmest, og er ligeglade med andre. Så derfor kan der være en vis mening med at fx ligge inde med et lille lager af langtidsholdbar mad. Eller prepper mad, som nogle kalder det. Det er fødevarer såsom kiks, ris, pasta, dåsemad, langtidsholdbar mælk og en masse andre madvarer, der er egnet til at holde sig i lang tid. Det kan du læse mere om i vores blogindlæg om langtidsholdbar mad.
Ekstreme vejrforhold kan forårsage kriser
I Danmark er vejret inden for de seneste ca. 10 år blevet mere ekstremt, hvilket potentielt vil kunne forårsage visse katastrofelignende situationer i mere eller mindre afgrænsede områder. Fx kan ekstremt nedbør medføre oversvømmelser, som for en periode kan afskære supermarkeder og andre fødevarebutikker fra at modtage nye forsyninger.
Og hvis de ugentlige leverancer til supermarkedet stopper pga. ekstreme vejrforhold, eller fx som følge af strejker, eller strømafbrydelser, vil konsekvensen være at folk hamstrer, hvad der er, og så går der ikke mange dage, før supermarkedshylderne er tomme.
“We cannot prevent natural disasters but we can and must equip individuals and communities to stand up to them, in the best possible way.”
Kofi Annan, UN Secretary General, October 2005
Det vil sandsynligvis være uventede og pludselige omstændigheder og hændelser, der vil vende den trygge, almindelige dagligdag på hovedet. Vi er vant til at have adgang til friske fødevarer på næsten ethvert tidspunkt af året i vores supermarkeder. Eller afhente friske varer dagligt hos bageren, slagteren og grønthandleren.
Set i dette lys kan det have sine fordele at preppe til en vis grad. Ligesom det er en god idé at have en ulykkesforsikring i tilfælde af at noget går galt, så kan man betragte prepping på samme måde. Nemlig som at (for)sikre sig mod, hvad der potentielt kan gå galt, men som forhåbentligt aldrig vil gå galt. Det er godt at være forberedt, eller preppet, og man vil sætte stor pris på at man har gjort sig ulejligheden, hvis det så endelig går galt.
Forskellige prepping handlemåder
Her følger forskellige ting, man kan gøre for at forberede sig på diverse ekstreme situationer, såsom at man ikke længere har nogen el- og vandforsyning.
- Sørg for at have rent drikkevand på lager fx i en 20 liters dunk. I tilfælde af at vandforsyningen bliver enten forurenet, eller beskadiget på den ene eller anden måde, der gør at man ikke længere bare kan tænde for vandhanen og få rent vand.
- Er det gået så galt at man er tvunget væk fra sit hjem, og man har søgt flugt i naturen, er det vigtigt at have et aggregat til vandrensning.
- Sørg for at have mad på lager, der kan holde sig i lang tid – i form af langtidsholdbar mad / prepper mad. Det er fx kiks, knækbrød, havregryn, ris, nødder og lignende. Det kan være hensigtsmæssigt at faste i perioder for at spare på maden.
- Er der ingen elektricitet, vil et gasblus med dertil hørende gasflaske være nyttigt, så man kan tilberede mad og koge vand
- Er der ingen elektricitet, kan man gøre brug af mini solcelleopladere, til at oplade fx mobiltelefon etc.
- Sørg for at have noget overlevelsesudstyr – det kan du læse mere om i vores indlæg om overlevelsesudstyr for preppere
- Hvis man er så uheldig at man af den ene eller anden grund, ikke længere har nogen varme i sin bolig, kan man med fordel dække alle vinduer med plastic, lagner eller lignende. Dette vil sørge for at kulde, holdes ude, der strømmer ind i boligen gennem eventuelle revner i siderne af vinduet, eller som overføres fra selv ruden og ind. Det fungerer ved at der dannes en “mur” af luft imellem ruden og det fx plastic, man sætter op, og den luftmur vil så forhindre kulden i at komme videre.
Endvidere kan man rulle håndklæder, viskestykker m.v. sammen og lægge dem under alle døre ved karmen, for at tilstoppe eventuelle sprækker, og dermed kulde i at cirkulere rundt i boligen.
Hvis der ikke er varme i éns radiatorer, og man ikke har mulighed for at få varme på anden vis fx varmeluftovne, varmeblæsere etc. kan man selv lave en ganske effektiv og simpel “radiator” – se nedenfor for detaljer.
Man kan fx også preppe til nogle specifikke krisesituationer, som er mere sandsynlige at man kunne komme ud for. Det kunne fx som nævnt være ektremt vejr, der gør at man ikke har adgang til dagligvarer. Her kunne man preppe ved at have lagre af langtidsholdbar mad / prepper mad.
Eller det kunne fx være brand i en lejlighed, hvor man ikke kan komme ud af hoveddøren, og man bor på 3. sal.
Der kunne éns prepping bestå i at anskaffe sig en sammenfoldelig rebstige til at fastgøre i vindueskarmen. Man kan så smide den ud af vinduet, så man kan slippe ud af lejligheden på dén måde.
Uanset hvilken situation, man prepper til, er der ingen tvivl om at det er en god idé at være preppet i et vist omfang, hvis en ekstrem situation skulle opstå, hvor man ikke længere kan forlade sig på at alle ting er som de plejer.
Sikkerhed og beredskab
I tilfælde af nødsituationer, er det en god idé at have vigtige telefonnumre og visse medicinske oplysninger fx allergier noteret, ikke kun digitalt fx på sin telefon, men også fysisk i tilfælde af at der ikke er mere batteri på mobilen. Det er også en god idé sammen med sin familie at udvælge nogle mødesteder, hvor man tager hen i tilfælde af en nødsituation, der gør at man ikke kan mødes i hjemmet, og i tilfælde af at man ikke kan få fat i de andre.
Diverse prepping udstyr / nødudstyr:
Hjemmelavet “radiator” – effektiv, simpel og billig
Hvis en eller anden ekstrem situation har gjort at der ikke længere er varme i radiatorerne, og udsigterne til at der kommer varme i dem igen snart, er lange, så er det faktisk muligt at lave sin egen radiator, eller værelsesvarmer om man vil. På engelsk kaldes den en: flowerpot space heater. Den er god at have in mente i sin prepping.
Denne hjemmelavede radiator bruger hverken gas, elektricitet, eller fjernvarme. Det eneste, den bruger, som energikilde er: fyrfadslys.
Dette skal du bruge til din hjemmelavede radiator:
- Fyrfadslys (minimum 6 stk.)
- Urtepotte (af keramik)
- Lighter/tændstikker
- Tallerken/underkop
Fremgangsmåde:
- Placér 2 tændte fyrfadslys på en tallerken (hvis du har en stor urtepotte, kan du placere så mange fyrfadslys, der er plads til.
- Placér nogle fyrfadslys uden ild i, som urtepotten kan står på med åbningen nedad. Stabl dem evt. ovenpå hianden, for at få potten højere op, hvis flammerne går ud.
- Urtepotten placeres altså med åbningen nedad over de tændte fyrfadslys, således at der er en åbning for neden, hvor der kan komme luft ind i urtepotten. Dette vil forhindre lysene i at gå ud.
- Efter kort tid vil urtepotten begynde at blive varm, og efter endnu et stykke tid vil den blive så varm at man ikke kan røre ved den uden at brænde sig, og man har nu en slags mini “radiator”, som vil udstråle varme fra hele urtepotten, og mest fra toppen, som vil udstråle varme, lige så længe som fyrfadslysene er tændt.
Normal brændetid for et fyrfadslys er ca. 4 timer.
Denne hjemmelavede radiator, kan hjælpe én med at holde varmen, hvis man ikke har andre varmekilder til rådighed. Og så er den billig og ekstremt nem at lave. Dog skal man som altid, når man har med ild at gøre være påpasselig, og holde øje med sin hjemmelavede radiator hele tiden, og sørge for at der ikke er noget brændbart i dens nærhed.
Hvordan virker fyrfadsradiatoren?
Et fyrfadslys i sig selv genererer en lille mængde varme og lys, mens det brænder, denne varme spredes hurtigt i et lokale, hvor det absorberes af vægge og møbler og går tabt gennem døre og vinduer.
En urepotte i keramik, formår effektivt at absorbere og vedligeholde denne varme, og når potten når en høj nok temperatur, vil den udstråle så meget varme at det kan mærkes, hvis man holder en hånd tæt på. Hvis man vil opvarme et helt rum, vil det, altefter rummets størrelse, være nødvendigt med en meget stor fyrfadsradiator, eller adskillige af slagsen.
Rent videnskabeligt overføres den varme, der optages af urtepotten til rummet via konvektion, hvorimod den overføres via konduktion, når der ikke bruges en urtepotte.
Fare ved brug af en fyrfadsradiator
Hvis du bruger din fyrfadsradiator i et lille rum, eller i et telt uden ventilation (fx åben dør, eller vindue), kan du risikere at få kulilteforgiftning. Men hvis det rum, du er i, er relativt stort, vil det tage mange fyfadslys at producere tilstrækkeligt med kulilte til at kunne slå dig ihjel.
Følg disse tips, for at være på den sikre side:
- Sørg for ventilation: Uanset hvor du bruger din fyrfadsvarmer, skal du sørge for, at der er en konstant luftstrøm. Åbn et vindue, eller en dør, så kulilten kan slippe ud og frisk luft kan komme ind.
- Kulilte kaldes “den stille dræber”, fordi det er farveløst, lugtløst og smagløst. Derfor anbefales det at installere en kuliltedetektor.
Prepping FAQ
Nedenfor kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om prepping
Hvad er prepping?
“Prepping” er en betegnelse for det at forberede sig på at kunne overleve i ekstreme nødsituationer.
Hvad er en prepper?
En “prepper” er en person, der aktivt forbereder sig på at kunne klare sig i nødsituationer.
Hvordan prepper man?
Man kan preppe ved fx at opbevare beholdere med vand og langtidsholdbar mad såsom ris, pasta, kiks, samt medicin, stearinlys, lommelygte, batterier m.m
Læs også vores øvrige artikler:
- Sådan brygger du dit eget øl
- Er kaffe sundt for helbredet?
